GDPR - Generel forordning om databeskyttelse (General data protection regulation)
GDPR er blevet implementeret overalt i Europa, hvilket giver større databeskyttelse og rettigheder til enkeltpersoner.
Det giver virksomhederne enklere og klarere lovgivningsmæssige rammer, hvor de kan fungere, og folk har medindflydelse i, hvad virksomhederne kan gøre med deres data.
Der er også hårdere bøder for virksomheder, der ikke overholder denne lov. Organisationer kan blive pålagt bøder på op til 4 % af den årlige globale omsætning eller 20 millioner euro.
Alt dette gør det vigtigere end nogensinde at sikre, at din kritiske og følsomme information er beskyttet korrekt.
Hvad er AES 256 bits kryptering?
- AES står for Advanced Encryption Standard. Det er en symmetrisk blokkode, der er vedtaget over hele verden for at kryptere følsomme data.
- 256-bit henviser til længden af krypteringsnøglen, der bruges til at kryptere en datastrøm eller en fil. En hacker eller cracker skal bruge 2256 forskellige kombinationer til at bryde en 256-bit krypteret meddelelse.
- AES har aldrig været brudt og er sikker mod alle angreb.
”HARDWARE” - VS ”SOFTWARE”-BASERET KRYPTERING
HARDWAREBASERET KRYPTERING
- Hardwarekryptering anvender en særlig processor, der er placeret på det krypterede drev.
- Det kræver ikke ekstra software og bliver derfor ikke ramt af en infektion med malware.
- Øget ydeevne fordi krypteringen fjernes fra værtssystemet.
- Beskytter mod de mest almindelige angreb, såsom koldstartangreb, skadelig kode og udtømmende søgningsangreb.
- Kræver et minimum af konfiguration.
SOFTWAREBASERET KRYPTERING
- Fås til alle større operativsystemer og apparater.
- Omkostningseffektivt.
- Nemt at bruge, opgradere og opdatere.
- Kun så sikkert som din computer – beskyttelsen kan blive forringet, hvis operativsystemet har et lavt sikkerhedsniveau.
- Vanskeligt at konfigurere til avanceret brug.
- Følsomt over for udtømmende søgningsangreb – hackere kan få adgang til computerens hukommelse og nulstille tælleren.
Malware forklaret
Viruser: Ved at vedhæfte sig filer og inficere andre filer kan de sprede ukontrollabelt, ødelægge systemets grundlæggende funktionalitet, og slette eller ødelægge filer.
Rootkits: Disse indeholder ikke skadelig software - de er en maskeringsmetode, der bruges til at skjule malware, så den går ubemærket af antivirusdetekterings- og fjernelsesprogrammer.
Spyware: Den gemmer sig i baggrunden og spionere på brugere og tager notater om deres onlineaktivitet, herunder adgangskoder, kreditkortnumre, surfevaner og meget mere.
Trojanske heste:De forklæder sig som legitim software. Brugere downloader dem mens de tror, at de er nyttige softwarestykker, men de ender med en inficeret computer.
Orme: Dette er et selvreplikerende program, der har til hensigt at sprede ondsindet kode. Ved at bruge netværksgrænseflader kan de inficere hele netværk, enten lokalt eller på tværs af internettet. De bruger derefter de inficerede maskiner til at inficere andre.
Hvad er ransomware?
Ransomware er en form for malware med mulighed for automatisk at kryptere dine filer, før de kræver en online løsepenge for en dekrypteringsnøgle.
Den kan installeres i systemer via en ondsindet e-mail-vedhæftning, en download af inficeret software, eller ved at besøge et ondsindet websted eller link.
Når et system er inficeret, arbejder ransomware i baggrunden og forbinder til en fjernserver for at kryptere enkeltfiler, hele biblioteker med over filer eller hele drev.
