Guld- og sølvrefleksionslag sikrer data længere

11/12/2006

Med introduktionen af Verbatims nye Archival Grade DVD-R præsenterer Verbatim et gennembrud indenfor medieteknologi. Som svar på folks ønsker om stadig længere medielevetid, har Verbatim, i samarbejde med moderselskabet Mitsubishi Kagaku Media (MKM), udviklet den såkaldte Dual Reflective Layer Technology. Dual Reflective Layer Technology er et refleksionslag bestående af to metallag – et sølvlag, som alle Verbatim medier benytter, samt et guldlag. Et normalt refleksionslag består af blot ét metallag. Refleksionslaget i Archival Grade DVD-R er bygget op således, at der nederst er et sølvlag, og øverst er guldlaget.

Disse to lag har meget forskellige funktioner, og byder på to fordele: For det første giver guldlaget en ekstra god modstandskraft overfor atmosfæriske påvirkninger såsom oxydering, som er en af de væsentligste årsager til nedbrydning af DVD’er og CD’er. For det andet sørger sølvlaget for en god refleksionsevne, hvilket giver laseren en præcis læse- og skriveevne. I forhold til konventionelle diske, har den nye Archival Grade DVD-R vist sig at have væsentlig længere levetid og bedre kompatibilitet. Produktet er nu på markedet, og kan fås i en 5 pak jewel case samt i en 25 pak spindle.

Udover de to fordele som guld- og sølvrefleksionslagene tilvejebringer, har Verbatim Archival Grade DVD-R medierne en inkjet printbar overflade, og datasiden/optagesiden er udstyret med Verbatims Scratch Guard overfladelag, som er et specielt ultra-hårdt lag, der gør disken væsentlig mindre sårbar overfor bl.a. ridser.

Alle ovenstående forhold er medvirkende til at gøre dette nye DVD-R medie ideel til lagring af værdifulde minder samt vigtige dokumenter, som man ønsker at bevare i lang tid.
 
“Verden over vokser markedet for DVD-R meget hurtigt. Denne udvikling har medført at DVD mediet er gået fra at være et professionelt medier til at være tilgængeligt for den almindelige forbruger. Men, professionelle brugere efterspørger stadig bedre kvalitet og pålidelighed, når de skal lagre vigtige data – bl.a. på grund af juridiske krav. Hertil forventer private kunder at kunne opbevare medier indeholdende f.eks. film og fotos i årtier. Dette er årsagen til, at vi har udviklet en ny teknologi til high-end segmentet, som sætter nye standarder for levetid, kompatibilitet og kvalitet”, udtaler Torsten Leye, DVD Marketing Manager Optical ved Verbatim GmbH i Eschborn, Tyskland.

Om Verbatim
Siden 1969 har Verbatim været førende inden for udvikling af datalagringsteknologi med et sortiment, der spænder fra disketter og magneto-optiske lagringsmedier til de nyeste cd- og dvd-formater, USB-nøgler og flash memory cards. Verbatim er en del af Mitsubishi Chemical Corporation Group, hvilket giver store fordele med hensyn til forskning og udvikling. Dette har muliggjort de utallige innovationer, der i dag former markedet for lagringsmedier. Verbatims krævende kvalitetskontrol i produktionsprocessen er garanti for førsteklasses produkter. Virksomheden er blevet tildelt adskillige priser i internationale sammenlignende produktanmeldelser og er markedsledende inden for optiske medier i Europa. Yderligere information kan findes på: www.verbatim-europe.com

Redaktionel kontakt:
Torsten Christensen, Verbatim Nordic
Tlf. +45 70 22 63 23 E-mail: tchristensen@verbatim-europe.com

Maria Csilics, Verbatim GmbH
Tlf.:+49(0)6196-9001-30; E-mail: mcsilics@verbatim-europe.com

Posted by Beth Morse at 6:24 PM email story