40yr logo

 

Fra garage til global leder inden for lagring

For fyrre år siden begyndte ingeniøren og fysikeren Reid Anderson en succeshistorie i en garage i Silicon Valley, Californien. En successhistorie som idag er et globalt synonym for lagringsmedier af høj kvalitet. Verbatim går ind i sit jubilæumsår som den 4. største producent  på det Europæiske marked inden for optiske lagringsmedier. I dag ledes Verbatim EUMEA af Gary Milner, som overtog posten i 2008 fra Jürgen Fritz efter 20 succesfulde år som præsident for Verbatim EUMEA.

Det hele begyndte i 1969 under virksomhedsnavnet Information Terminals Corporation (ITC), hvor Anderson opdagede markedspotentialet indenfor computerlagringsmedier.  Virksomhedens første produkt bestod af bånd, der blev lagt ind i indkøbte kassetteetuier, og senere udviklede Andersen sine egne kassetter, der bestod af en ekstremt stabil og præcist kørende beklædning af polykarbonat.  I 1972 havde ITC en global markedsandel på 90 % med dette produkt, og virksomheden beskæftigede ca. 30 ansatte. I 1973 videreudviklede ITC IBM's første 8" floppydisk med en speciel beklædning, der kunne beskytte disken imod snavs og skader.  Væksten fortsatte, og i 1976 førte den til konstruktionen af ITC's første mediefabrik, hvor diskene blev givet en unik teflonbelægning gennem en nyskabende produktionsproces.  Under navnet “Verbatim” – der på latin betyder “ord for ord, bogstav for bogstav” – blev denne floppydisk lanceret på markedet og kunne senere også købes i 5.25"-formatet.  Sammenlignet med i dag kunne disse store diske kun lagre ganske få data – rent faktisk kunne de kun indeholde ganske få siders tekst!

Frem til dette tidspunkt var produkterne kun blevet solgt til OEM'er, og virksomheden udvidede nu sine forretninger til også at omfatte detailbranchen. Firmaet havde allerede et personale på 1.000 ansatte, da det omdøbte sig selv til “Verbatim” i anerkendelse af sit topsælgende produkt, og blev børsnoteret i 1979. Med lanceringen af DataLifePlus-disketten to år senere fortsatte virksomheden sin færd mod international anerkendelse som producent af lagringsmedier af høj kvalitet.

Med henblik på at udvide markedet til også at omfatte Japan indgik Verbatim et joint venture med Mitsubishi Kasei. I takt med at den kompakte 3,5" diskette blev et salgshit i de efterfølgende år, betød de finansielle krav, der eksisterede i forhold til udvikling af nye produktionsfaciliteter, at virksomheden var nødt til at lade sig sælge til foto- og filmspecialisten Eastman Kodak.

Efter fem års samarbejde blev virksomhederne dog delt, og  Mitsubishi Kasei, der i 1990 var fusioneret med Mitsubishi Petrochemical for at danne Mitsubishi Chemical Corporation, blev endnu en gang virksomhedens ejer. I dag gør moderselskabet sine forretninger under navnet Mitsubishi Kagaku Media.

I 1990'erne var Verbatim ledende på markedet for floppydiske, men tendensen gik i retning af magnetoptiske lagringsmedier i endnu mindre formater og med endnu større kapaciteter – et felt, som Verbatim kom til at stå i front for. Den dag i dag fastholder Verbatim stadig sin position som markedets førende indenfor tomme cd'er og dvd'er, og både den gang og i dag er Verbatim blandt de få producenter, der tilbyder alle de populære formater og produkter i porteføljet, inkl. mange “først på markedet”- og testvindende produkter.

time line image

Forskning og udvikling bag succesen – også i fremtiden
Med datavolumener, der vokser for hver dag, stiger kravene til moderne lagringsmedier hele tiden. Mobile lagringsløsninger som f.eks. eksterne harddiske eller USB-drev men også flashkort, der benyttes i mobiltelefoner, PDA'er og kameraer og videokameraer sælger navnlig godt på nutidens marked. Verbatim gik også for nylig ind på det innovative flashhukommelsesmarked for solid state-medier med sit SSD ExpressCard.

“Kunderne vil primært have pålidelighed og kvalitet.  Vi honorerer disse ønsker gennem nøjsommeligt udviklingsarbejde kombineret med de bedste komponenter og de mest præcise produktionsteknologier”, fortæller Gary Milner og forklarer årsagen til Verbatims høje kvalitetsstandarder.  “Denne fokus reflekteres i vores slogan, "Technology you can trust" samt det, at vi leverer det, vi lover – præcis som vi har gjort det gennem de sidste fire årtier.” 

Trods virksomhedens sene start i 2007 i denne sektor, blev foretagendet bekræftet i dets strategi med de forbløffende salgstal for eksterne harddiske i 2008.

Med attraktivt udstyr til det allerbedste inden for hjemmeunderholdning, f.eks. MediaStation Pro, finder man nu også Verbatim i forbrugernes stuer. Nyt tilbehør såsom højttalere, øretelefoner og hovedtelefoner, mus og musemåtter er blot nogle af de øvrige succesfulde produkter i Verbatims sortiment.

“Vi ser tilbage på de sidste fire årtier med stolthed, fordi vi altid har været på forkant med udviklingen takket være vores nyskabelser. Og dette er noget, vi vil fortsætte med at gøre i fremtiden. Men vores 4-søjlestrategi, der omfatter optiske lagermedier, eksterne harddiske, flashhukommelse og tilhørende tilbehør, tilbyder vi et meget attraktivt og bredt udvalg af højkvalitetsprodukter. Vi satser også på at udvide vores markedsdominans til optiske lagringsmedier, og vi vil gerne ind på alle nye lagringsmedier og fortsætter med at styrke vores produktblanding”, siger Milner.